Energiforsyning kan – som alle andre infrastrukturer såsom veje, vand, spildevand, tele, data m.m.m. – ofte med fordel organiseres i fællesskab frem for individuelle løsninger.
Det kan ganske enkelte være mere rationelt dels at foretage fælles investeringer da det er billigere for den enkelte. Men også at skabe gode muligheder for, at erfaringer og kompetencer kan anvendes. Dette kan give bedre og billigere løsninger.
Det er ikke så tit at vi som borgere har behov for fx at skifte varmeforsyning. Det kan være krævende at sætte sig ind i mulighederne. Det er store investeringer som har stor indflydelse på husholdningsbudgettet – både mht. investeringer og driftsomkostninger.
Barrieren for fælles løsninger kan bl.a. ligge i at organisere samarbejdet. Det er den barriere jeg fokuserer på at overkomme ved at skabe dialog mellem borgere, forsyningsselskaber og kommuner – samt leverandører.
Opfyldelsen af vores basale behov såsom el og varme er udfordret af høje omkostninger og den klimapåvirkning som det indebærer – og som også udfordrer måden vi lever vores liv på med flere ekstreme vejrsituationer.
Udfasning af fossile brændsler, afhængighed af importerede ressourcer, udsving i energipriser – gas, el og biomasse, klimapåvirkning m.v. er alle udfordringer relaterede til energiforsyningen. Vi ønsker alle en grøn, stabil, billig og nem forsyning af både el og varme – og lige nu er alle disse parametre udfordrede.
Det indebærer behov for store beslutninger om investeringer for den enkelte borger. Det er nærliggende at tænke individuelle løsninger – her er beslutningsvejen kort. Men ikke alle har mulighed for dette, og det kan vise sig i længden at være en både dyrere og mere besværlig løsning uden den nødvendige rettidige afbødning af konsekvenserne for klimaet.
Fælles løsninger kan være bedre – allerede i beslutningsprocessen er det en hjælp at drage nytte af andres erfaringer – det er ikke ofte at den enkelte borger har behov for at træffe så store beslutninger om investeringer. En fælles varmeløsning kan være relevant selv for mindre bysamfund. Og når man nu alligevel laver fælles løsninger – og en fælles varmeløsning vil være baseret på el, er det også en mulighed at etablere lokal vedvarende elproduktion.
Større mængder vedvarende elproduktion udfordrer samfundets elinfrastruktur, og derfor er det en fordel at etablere elproduktion tæt på forbrugsstedet. Særligt når varmebehovet – uanset om det er baseret på individuelle eller fælles løsninger – i stigende grad vil være baseret på el. Læg dertil at flere elbiler yderligere vil øge elbehovet. Lokal elproduktion tæt ved forbruget kan derfor gøre det muligt at øge andelen af vedvarende elproduktion på en mere effektiv måde set i samfundets perspektiv.
Det er derfor interessant for borgerne at undersøge muligheden for lokale fælles løsninger. Men hvordan? Med fjernvarme har Danmark en stor tradition for lokale fælles løsninger, som det også er tilfældet med vandforsyning. Forsyningsselskaber med lokal forankring – fx ejet af borgerne selv – er en velafprøvet måde at organisere forsyning af fx vand og varme, både professionelt og med gennemskuelige omkostninger dvs. en høj grad af tillid.
På samme måde kan der organiseres og etableres lokale fælles løsninger til forsyning af el og varme, baseret på vedvarende energi og med lokal forankring. Dette omfatter dialog og samarbejde med bl.a. forsyningsselskaber og kommunens planlæggere, så erfaringer inddrages og det ikke er op til hver enkelt borger at tage initiativ til en fælles løsning.
Der er derfor en interesse for både den enkelte borger – som kan få løst udfordringen med el- og varmeforsyning, kommunen – som kan bidrage med at planlægge gode lokale løsninger og derved bidrage til at opnå klimamål og bedre livsvilkår i landdistrikterne, og forsyningsselskaber som kan udnytte og udvide deres kapacitet og kompetencer, samt flere andre aktører fx leverandører.
Fælles løsninger omfatter analyse af tekniske muligheder, deres rentabilitet og hvordan de kan organiseres og finansieres. Jeg kan bidrage med at drive og facilitere denne tværfaglige proces, så alle opnår fordele ved lokale fælles løsninger som både er lokalt forankrede og involverer professionelle aktører.
Når det lykkes at etablere projekt og implementere fælles lokal produktion af el og varme baseret på vedvarende energi, vil borgerne opleve grøn, stabil og nem energiforsyning til en rimelig pris. Kommunen vil opleve at der etableres mere vedvarende energi, at det bliver mere attraktivt at bo i mindre landsbysamfund når der er sørget for god og billig energiforsyning. Forsyningsselskaberne vil få større kundegrundlag og mulighed for at udvikle og udvide aktiviteterne
Jeg arbejder for og med både borgere, kommuner og forsyningsselskaber specielt i de tidligere stadier af projektudviklingen, hvor fokus er på at identificere og etablere mulige samarbejder. Dette adresserer både de tekniske løsninger, rentabiliteten, organiseringen og finansieringen.
Men det kræver en indsats at etablere et beslutningsgrundlag for en fælles løsning – og det er denne proces jeg kan bidrage til.
Et beslutningsgrundlag omfatter både tekniske aspekter – fx varme- og elbehovet (omstilling til elbaseret opvarmning og transport indebærer store ændringer), økonomiske aspekter – hvilke omkostninger er forbundet med den nye løsning og ikke mindst organisatoriske og finansieringsmæssige aspekter, som kan have stor betydning for økonomien.
Borgerne og kommunerne oplever høje omkostninger til energi og konsekvenserne af klimaforandringer viser sig oftere i vores hverdag. Lokal og fælles el- og varmeforsyning baseret på vedvarende energi kan gøre det muligt at sænke omkostningerne til el og varme og reducere klimabelastningen.