Kommuner har bl.a. klimamål og er med til at skabe rammerne for, hvordan disse klimamål kan opnås. Hvis lokale fælles energiløsninger er mere rentable end individuelle løsninger, vil det – udover at være en bedre løsning for borgerne – indebære en hurtigere og mere effektiv omstilling af fx varmeforsyningen. Derfor har kommunerne en interesse i at understøtte lokale fælles energiløsninger.
Landdistriktsudvikling er et andet vigtigt tema. Lokale fælles energiløsninger som fx omfatter lokal produktion af el, som bl.a. anvendes til varmeproduktion, kan hvis de medfører konkurrencedygtige energipriser, bidrage til landdistriktsudvikling ved at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikter med lavere energiomkostninger og til at opnå klimamål.
Fælles varmeløsninger er en mulighed som kan understøtte en hurtigere omstilling væk fra fossilt baseret individuelle varmeløsninger, og giver mulighed for at alle som ønsker det kan være en del af en fælles løsning. Det kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne.
Det kan være en udfordring at etablere fx vindmøller og solceller. Kommunernes interesse er at arbejde for at placeringen af VE-anlæg sker under hensyntagen til de forskellige interesser som fx natur og lokalbefolkningen.
Lokal forankring som indebærer dels at nye anlæg etableres med lokale hensyn og dels at de økonomiske fordele kommer de lokale borgere til gavn, kan derfor være interessant for kommunerne at fremme.
Magna voluptatum dolorem! Dolores! Sociosqu commodo nobis imperdiet lacinia? Magni! Felis, elementum nobis.